Forskningen, der ligger til baggrund for denne rapport, og den periode, den dækker, fandt sted før COVID-19-pandemien. Vores modeller og undersøgelser havde til formål at kvantificere Googles bidrag i år 2019.
Selvom det stadig er for tidligt at sige noget med sikkerhed om pandemiens påvirkning på lang sigt, har digitale værktøjer som Googles over de seneste par måneder hjulpet familier med at holde sig opdateret og komme i kontakt med andre, og samtidig har de hjulpet virksomheder med at skifte til nye måder at arbejde på. Om noget virker det sandsynligt, at den digitale sektors positive bidrag vil blive større på mellemlang og lang sigt.
10 måder, som Google hjalp danskerne i hverdagen i 2019
Google understøtter Danmarks økonomiske vækst
1. Vi anslår, at Googles produkter har understøttet økonomisk aktivitet i Danmark for i alt 19 milliarder danske kroner i 2019. I løbet af de seneste fem år er den økonomiske aktivitet, der genereres af Google Søgning og Ads, vokset med omkring 53 % nominelt.
Google udvikler produkter, som alle kan bruge og få gavn af
2. Den gennemsnitlige dansker sparer i gennemsnit 25 timer om året ved at bruge Google Søgning og Google Maps. Det svarer til at få et ekstra døgns fritid, fordi Søgning og Maps gør det nemmere at finde de rigtige oplysninger og nå hurtigere frem til destinationen.
3. Vores estimater viser, at den samlede værdi af Søgning, Maps, YouTube, Docs og Gmail for forbrugerne er omkring 556 danske kroner pr. måned for den gennemsnitlige danske internetbruger. Det samlede forbrugeroverskud svarer til mere end 5 % af Danmarks BNP.
Google hjælper virksomheder med at skabe vækst og innovation
4. Google hjælper små virksomheder med at skabe vækst. 62 % af virksomheder med færre end 250 ansatte var enige i, at Googles onlineværktøjer har gjort det nemmere for dem at konkurrere med større selskaber.
5. Google skaber en mere konkurrencebaseret økonomi. 75 % af kunderne mener, at de træffer bedre købsbeslutninger på grund af oplysninger på nettet, og 75 % af virksomhederne mener, at det er sværere at slippe af sted med at levere dårlig mad eller dårlige varer og ydelser på grund af internettet.
6. Google åbner op for nye typer virksomheder. Android-økosystemet understøtter 40.000 jobs i Danmark, mens de 10 mest populære danske youtubere har fået mere end 3 milliarder visninger.
Google hjælper medarbejdere med at være mere produktive, tilegne sig nye færdigheder og udvikle deres karrierer
7. Google gør medarbejdere mere produktive. Vi anslår, at Google Søgning og G Suite samlet set giver virksomheder en tidsbesparelse, som sparer den danske økonomi for mindst 16 milliarder danske kroner om året.
8. Google hjælper med at finde jobs. Hvert år bruger 68 % af de 18-24-årige Google Søgning til at finde et job, og 55 % bruger det til at få tips til at skrive et godt cv.
Google bestræber sig på at skabe bæredygtig økonomisk vækst og hjælper andre med at gøre det samme
9. Google er verdens største erhvervskøber af vedvarende energi. Googles datacentre anvender 100 % vedvarende energi i hele driften, og forbruger 50 % mindre energi end et typisk datacenter.
10. Ved at hjælpe brugerne med at nå hurtigere frem til deres destination forhindrer Google Maps udledningen af 40.000 tons CO2, hvilket svarer til omkring 14.000 jordomflyvninger. 35 % af Google Maps-brugerne siger, at Maps gør det nemmere for dem at gå eller cykle frem for at tage bilen mindst én gang om måneden, og 22 % af brugerne af Søgning har undersøgt deres egen miljøpåvirkning i det seneste år.
Introduktion – Googles bidrag i Danmark
Internettet har skabt en tidsalder, hvor forbrugere og virksomhedere har hidtil usete valgmuligheder
I 2018 havde mere end halvdelen af Jordens befolkning for første gang adgang til internettet.1 Hver dag oprettes der omkring 900 millioner gigabyte nye data, hvilket svarer til 30 billioner digitale billeder.2
Vi taler ofte om de fordele, som internettet har givet forbrugerne i form af lavere priser og større gennemsigtighed, men det stærkt øgede udvalg og antallet valgmuligheder har endnu større betydning. I dag er det muligt for en onlineforhandler at tilbyde mere end 500 millioner produkter, mens der hvert minut uploades mere end 500 timers nyt indhold til YouTube alene.3 Et estimat fra internettets tidlige alder anslog, at gevinsten ved det større udvalg er 7-10 gange større end gevinsten ved lavere priser eller øget konkurrence.4 Alle med en smartphone eller en webbrowser kan for første gang få adgang til en stor del af verdens litteratur, videnskab, film, musik, nyheder eller spil.
Internettet har skabt væsentlige forandringer for forbrugerne, men har også givet virksomhederne radikalt flere muligheder. Lige som forbrugerne kan finde varer fra overalt i verden, kan virksomhederne også nå ud til nye markeder for deres serviceydelser. Dette har skabt grobund for nye typer af globalt orienterede virksomheder – fra små produktionsvirksomheder til nye typer indholdsskabere.
Google hjælper brugerne med at få tingene gjort og styrker den økonomiske vækst
Googles mission er at "organisere verdens oplysninger og gøre dem tilgængelige og brugbare for alle". Som adgangspunkter til internettet har Googles produkter, f.eks. Søgning, YouTube og Android, gjort det muligt at navigere i det overflødighedshorn af ny information, som internettet har skabt.
I denne rapport har Google bedt os om at forsøge at få bedre indsigt i og kvantificere de måder, hvorpå deres produkter hjælper og giver danskerne og de danske virksomheder flere muligheder:
- Hvordan Googles produkter understøtter økonomisk vækst i Danmark. Vi undersøger Googles overordnede effekt på økonomien i Danmark, og hvordan virksomheden har understøttet brancher i hele landet.
- De forskellige måder, hvorpå Googles produkter hjælper personer og familier i dagligdagen. Vi undersøger, hvordan Googles produkter hjælper brugerne med at lære, spare tid og holde kontakten til venner og familie.
- Hvordan Google hjælper virksomheder med at skabe vækst og innovation. Vi ser nærmere på, hvordan Google gør det nemmere for små virksomheder at nå ud til kunder i hele verden, giver forbrugerne mere magt og åbner op for helt nye typer virksomheder.
- Hvordan Google hjælper brugerne med at være mere produktive, tilegne sig nye færdigheder og udvikle deres karrierer. Vi undersøger, hvordan medarbejdere bruger Google-produkter til at få mere fra hånden, hvordan Google Søgning er blevet et stadigt vigtigere redskab til jobsøgning, og hvordan kunstig intelligens kan give medarbejderne yderligere mulighed for at blive endnu mere produktive.
- Googles bestræbelser på at skabe bæredygtig økonomisk vækst, og hvordan virksomhedens produkter hjælper andre med at reducere deres miljøpåvirkning. Vi undersøger Googles position som verdens største erhvervskøber af vedvarende energi og ser nærmere på, hvordan Googles produkter anvendes af brugere og virksomheder til at mindske deres CO2-udledning.
Meget af den værdi, som Google genererer, medregnes ikke i traditionelle økonomiske statistikker
Mange af de mest populære produkter på internettet, heriblandt mange af Googles førende tjenester som f.eks. Google Søgning, YouTube og Android, er tilgængelige for alle og kan bruges af alle.
Traditionelle økonomiske statistikker måler værdien af en virksomhed eller et produkt efter det øgede antal økonomiske transaktioner, de genererer. Med andre ord måles værdien efter, hvor meget vi har betalt for noget. Det betyder, at de ikke tager højde for mange af de positive effekter, som Googles åbne produkter skaber, bl.a. ved at spare tid i hjemmet og gøre det nemmere at kommunikere med fjerne slægtninge. Andre studier har beregnet, at vækstraten ville stige med 0,7 procentpoint om året, hvis værdien af alle åbne internettjenester blev medregnet i BNP.
For bedre at forstå det fulde omfang af den effekt, som Google skaber, kombinerede vi en række kvalitative og kvantitative undersøgelser. Vi foretog en ny, nationalt repræsentativ undersøgelse af 1.002 danskere i hele landet og undersøgte, hvordan de brugte Google-produkter i hverdagen, og hvor meget værdi det gav dem. Samtidig talte vi med 501 højtstående erhvervsledere på tværs af forskellige brancher og virksomhedsstørrelser i et forsøg på at vurdere, hvilken forskel disse produkter gjorde for deres medarbejdere. Til sidst konstruerede vi flere økonomiske modeller, som kunne hjælpe os med at kvantificere den samlede størrelse af de fordele, som Google giver den danske økonomi eller levestandard.
Vi anslÃ¥r, at Googles produkter efter traditionel mÃ¥lestok samlet set understøtter økonomisk aktivitet for 19 milliarder kroner for de lokale virksomheder.Â
Den værdi, der skabes, og den tid, der spares i hverdagen, er dog lige så vigtig som den traditionelle økonomiske værdi. Vores undersøgelse viste, at det samlede forbrugeroverskud for Googles produkter i Danmark er omkring 556 kroner pr. måned for medianbrugeren.
Hvordan vi kvantificerede Googles bidrag i Danmark
Traditionelle økonomiske statistikker tager ofte ikke fuldt højde for alle fordelene ved den digitale økonomi, f.eks. tidsbesparelser eller det øgede antal muligheder, som problemfri, hurtig adgang til oplysninger kan give. Det samme kunne man sige om opfindelsen af trykpressen eller fjernsynet. Bare fordi noget er vanskeligt at måle, betyder det ikke, at det ikke er vigtigt.
I denne artikel har vi bestræbt os på at bruge en række forskellige metoder til at kvantificere den økonomiske effekt og hjælp, som Google Søgning, YouTube, Android og andre Google-produkter leverer:
- Til at starte med tog vi udgangspunkt i tidligere rapporter om Googles bidrag5, og vi anvendte traditionelle økonomiske modeller, der bygger på tredjepartsestimater for Googles danske markedsstørrelse, potentielt investeringsafkast og forbedringer i produktiviteten, for at måle den økonomiske aktivitet, der genereres af Google Søgning, Google Ads, AdSense, YouTube, Android og Google Cloud.
- For at skabe et bredere billede af fordelene foretog vi omfattende undersøgelser i befolkningen for at spørge brugere og virksomheder, hvordan de gjorde brug af Googles produkter, og hvilken forskel det gjorde for deres fritid, arbejde og samfund. I samarbejde med paneludbyderen Dynata adspurgte vi et nationalt repræsentativt udsnit på 1.002 voksne og 501 højtstående virksomhedsledere i små, mellemstore og store virksomheder i hele Danmark, som vi stillede henholdsvis 50 og 23 spørgsmål om deres oplevelse med brugen af Google og andre onlineprodukter. Public First er medlem af British Polling Council, og de komplette tabeller med alle data, der er brugt i denne rapport, kan downloades fra vores website.
- Til sidst kiggede vi nærmere på otte dybdegående casestudier om, hvordan virksomheder og brugere på tværs af forskellige områder og brancher i Danmark bruger Google til at drive deres virksomhed.
Vi går mere i dybden med vores metode i det sidste kapitel, som beskriver, hvordan metoden kan sammenlignes med andre og bidrage til den bredere debat om måling af den værdi, som internettet skaber. De komplette tekniske oplysninger findes i et appendiks til sidst i rapporten.
Google har bestilt denne rapport hos Public First, men alle økonomiske estimater er udledt af oplysninger fra myndigheder, tredjeparter og Google.
Google understøtter Danmarks økonomiske vækst
Værdien af Google-produkter i økonomien
Hvordan Google understøtter vækst
Når vi tænker på den økonomiske aktivitet, der genereres af internettet, fokuserer vi ofte på udviklerne af den software og hardware, vi anvender som forbrugere – altså skaberen af den seneste gadget eller app.
I virkeligheden har den indirekte effekt af ny teknologi dog meget større økonomisk betydning end udviklernes direkte indtjening. Det, der gør teknologi vigtig, er dens evne til at katalysere højere produktivitet for virksomheder og medarbejdere på tværs af alle sektorer i økonomien.
Dette gælder især for Google. I denne rapport fokuserer vi på tre måder, hvorpå Googles produkter og tjenester har styrket den økonomiske vækst i Danmark:
- Google har gjort det nemmere for lokale virksomheder at komme i kontakt med kunder i Danmark og resten af verden. Ifølge vores virksomhedsundersøgelse mener 73 % af danske virksomheder, at onlinesøgning nu er en vigtig metode, som forbrugerne benytter til at finde dem
- Google har leveret underliggende platforme til nye økonomiske økosystemer og virksomhedstyper. Android-økosystemet alene understøtter f.eks. 40.000 jobs i Danmark.
- Google har øget individuelle medarbejderes og virksomheders produktivitet. Denne værdi er ikke medtaget i vores overordnede estimat af den økonomiske aktivitet, der understøttes af Google, men vi anslår, at den forbedrede produktivitet fra Google Søgning og Google-apps er med til at spare danske virksomheder mindst 16 milliarder danske kroner om året.
Googles økonomiske effekt
Vi anslår, at Google-produkter efter konservativ målestok understøtter økonomisk aktivitet for mindst 19 milliarder danske kroner for danske virksomheder. Hvis vi antog standardmultiplikatorer for hele økonomien, ville det svare til at understøtte omkring 23.000 jobs.
Dette skøn bygger på tredjepartsestimater af annonceomsætningen i Danmark og kan derfor være en undervurdering af den fulde værdi, som Google skaber i Danmark.6
I løbet af de seneste fem år er den økonomiske aktivitet, der genereres af Google Søgning og Ads, vokset med 53 % nominelt.
Økonomisk effekt af Google Søgning og Ads i Danmark
Googles bidrag til bruttoværditilvæksten efter område
Google udvikler produkter, som alle kan bruge og få gavn af
Google gør hverdagen nemmere og frigør værdifuld tid
Betydningen af ekstra tid
Siden 1970 er den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark faldet med næsten en fjerdedel.7 Der bruges mindre tid på kontoret, men også mindre tid på arbejdsopgaver i hjemmet. Data fra USA viser, at en gennemsnitlig husholdning i år 1900 brugte 58 timer om ugen på at lave mad, gøre rent og vaske tøj. Introduktionen af ny teknologi i hjemmet, f.eks. vaskemaskiner, støvsugere og køleskabe, bidrog i høj grad til faldet i tidsforbruget på husarbejde. I 2015 var det gennemsnitlige tidsforbrug på samme arbejdsopgaver mindre end otte timer om ugen.
I modsætning til den stigende produktivitet på arbejdspladsen fremgår denne øgede fritid ikke direkte af de officielle statistikker for BNP. Alligevel har disse nye teknologier givet folk betydeligt mere fritid til at være sammen med venner og bekendte, slappe af eller bruge tid på andre projekter. De adspurgte mente, at en ekstra times fritid i gennemsnit er omkring 125 kr. værd for dem, hvilket tyder på, at den ekstra tid, der frigøres af ny teknologi, kan være meget værdifuld.
I dag er det i stadigt højere grad de digitale teknologier, der sparer tid i husholdningen. I dette afsnit ser vi på værdien af den tid, der spares ved at bruge Google-produkter som f.eks. Søgning, Maps og Assistent. Vi anslår, at Google-produkter i alt sparer mindst 25 timer om året, hvilket svarer til lidt over ét døgns fritid.
Spar tid med Google Søgning og Assistent
For mange gør det en væsentlig forskel, at information gøres lettere tilgængelig. Før søgemaskiner fandtes, kunne man kun få svar på et spørgsmål ved at spørge en ven eller gå på biblioteket.
Her er danskernes svar på, hvorfor de bruger Google Søgning:
Hastighed
Dækning
Bekvemmelighed
Mest populære anvendelser af Google Søgning i Danmark (størrelse = popularitet)
I alt anslås det, at brugerne sparer mindst 23 timer om året ved at bruge Søgning sammenlignet med andre måder at finde oplysninger på, fordi det er hurtigere og nemmere at få adgang til.8
Dette tal er dog sandsynligvis en nedre grænse for den tidsbesparelse, som Google Søgning giver. Hvis man medregnede den tid, der spares ved at anvende de nye oplysninger fra Google til f.eks. at prøve en ny opskrift eller lære en ny færdighed, ville tidsbesparelsen være endnu større.
Spar tid med Google Maps
Indtil for nylig brugte vi atlasser og papirkort til at finde nye steder. Vi har måske også skændtes om, hvilken vej vi skulle køre, eller været bekymrede for at tage til ukendte steder alene.
I dag kan vi konstatere, at Google Maps og andre placeringsapps har gjort det nemmere at finde restauranter og virksomheder, finde vej i nye byer og nå hurtigere og nemmere frem til vores destination. 62 % af de danske brugere af Google Maps bruger det mindst én gang om ugen, og 19 % bruger det dagligt.
Da vi stillede en række spørgsmål om, hvorfor folk bruger Google Maps, var svaret oftest, at det sparer tid:
- af brugerne af Google Maps brugte det jævnligt til at undgå at fare vild
- af brugerne af Google Maps brugte det jævnligt til at undgå trafikpropper eller forsinkelser på offentlig transport
Vi anslår, at brugen af Google Maps i alt sparer den gennemsnitlige dansker for 2 timer om året.
Procentdel, der bruger Google Maps til at…
Google bruges af mennesker i alle aldre til at lære nye færdigheder
Google hjælper brugerne med at lære
Vores undersøgelse viste, at hovedparten af danskerne uanset alder bruger Søgning til at finde nye oplysninger, hvilket bidrager til at skabe en kultur med livslang læring. 85 % af brugerne af Søgning siger, at de er mere tilbøjelige til at slå noget op, når de ikke er sikre på det, i forhold til tiden før søgemaskiner. 75 % af brugerne af Søgning undersøger et emne mindst én gang om måneden.
Google Scholar: Adgang til verdens bedste forskning
Google Scholar hjælper brugerne med at få adgang til forskning og viden om alt fra videnskab og historie til økonomi. Det gør det nemt at søge efter akademisk litteratur på tværs af fag og emner: artikler, afhandlinger, bøger, abstrakter og udtalelser fra retten – fra akademiske forlag, fagudvalg, onlinedatabaser, universiteter og andre websites. Af nogle studier fremgår det, at Google Scholar både har bedre kilder og er mere brugbar end andre metoder til at finde akademiske artikler. 10
Det er ikke al brug af Søgning, der har et alvorligt formål. 16 % af de danske brugere siger, at de bruger Google Søgning mindst én gang om dagen til at finde paratviden, mens størstedelen af de danske brugere siger, at de jævnligt bruger Søgning som hjælp i dagligdagen:
Når de finder oplysningerne, mener de for det meste, at Søgning er nyttig. 74 % af brugerne af Søgning er enige i, at Søgning for det meste hjælper med at løse deres problem. Til sammenligning mener 4 %, at det normalt er spild af tid, og 11 % ser det som en overspringshandling. Søgning hører desuden til blandt de informationskilder, der er mest tillid til, kun overgået af officielle publikationer fra myndighederne.
Brug af YouTube: popularitet og hyppighed
Mange finder det nemmere at lære ved hjælp af video frem for tekst. Ligesom Søgning er YouTube i stadigt højere grad et medie, hvor brugerne lærer mere om verden, dyrker deres hobbyer eller får hjælp til opgaver i hverdagen. Der er på verdensplan over 1 milliard visninger af undervisningsrelateret indhold på YouTube hver dag.11
Undersøgelsen viser, at:
- Mere end to tredjedele af YouTubes brugere anvender det mindst én gang om året som hjælp til madlavningen (69 %) og 85 % som hjælp til vedligeholdelse af hjemmet.
- 26 % af YouTubes brugere anvender det jævnligt til at se reportager om nyheder eller politiske begivenheder og en fjerdedel (27 %) til at få mere at vide om motion eller sundhed.
Hold kontakten med venner og familie
Smartphones har gjort det muligt at være i konstant forbindelse med de personer, der er vigtigst for dig, via tekst, billeder eller video. Det har aldrig været nemmere at finde en gruppe venner med samme interesser som dig, uanset hvor særprægede de er, eller at holde kontakten med fjerne familiemedlemmer. I Danmark hjælper Android brugerne med at holde kontakten.12
For 90 år siden ville det koste over 3.000 nutidskroner at foretage et telefonopkald på tre minutter mellem New York og London. Det er mere end en gennemsnitlig ugeløn.13 Der har altid været en eller anden form for posttjeneste siden antikken, men historisk set har det været dyrt, langsommeligt og upålideligt at forsøge at holde kontakten med fjerne familiemedlemmer.
I dag giver internettet mulighed for at kommunikere øjeblikkeligt og gnidningsløst. Brugerne kan sende e-mails eller beskeder til hinanden eller tale sammen via video, så længe de vil, og ofte gratis. Næsten to tredjedele (65 %) af danskerne er enige i, at internettet har gjort det nemmere at holde mere regelmæssig kontakt med deres slægtninge.
Vores undersøgelse viste, at brugerne i stadigt højere grad bruger internettet til at finde nye bekendtskaber og pleje deres relationer. Dette skaber en betydelig værdi for forbrugerne, og meget af det sker via Android og Gmail. Fra vores undersøgelse:
Det tyder samlet set og efter et konservativt skøn på, at yderligere 460.000 forhold og 350.000 venskaber er startet på nettet.
Samtidig bruger vi digital kommunikation til at holde forbindelsen både med vores udvidede familie og nære familiemedlemmer i løbet af dagen:
Googles produkter bruges næsten ligeligt af alle uanset indkomst, alder og baggrund
I løbet af de seneste 25 år er internettet og smartphones gået fra at være nicheprodukter til næsten at være allemandseje. Kun få andre forbrugerprodukter har nået samme udbredelse på så kort tid. Det er ikke kun de sædvanlige tidlige brugere – uforholdsmæssigt mange velhavende, veluddannede mænd – der har taget dem til sig, men folk fra alle baggrunde og på tværs af samfundslag.
Googles produkter er egalitære på samme måde som internettet som helhed. Data fra vores undersøgelse viser, at personer med højere indkomster er mere tilbøjelige til at spise på restaurant i forhold til personer med lave indkomster. Til gengæld var der ingen betydelig forskel i sandsynligheden for, at de ville bruge Google Søgning.
Brug af Google-produkter efter indkomst (1 = landsgennemsnit)
Googles produkter bruges også i vidt omfang af både mænd og kvinder, og der er ikke en decideret aldersgradient for Google Søgning. Selvom de unge er en smule mere tilbøjelige til at bruge YouTube regelmæssigt, blev hovedparten af Googles produkter hyppigt brugt af alle aldersgrupper. Den eneste undtagelse, hvor vi kunne se en klar forskel, var G Suite, hvor brugen var væsentligt højere for yngre generationer.
Brug af Google-produkter efter alder (1 = landsgennemsnit)
Undersøgelsen viste tydeligt, at Googles produkter blev brugt af personer fra alle baggrunde som hjælp til dagligdagsopgaver:
- 39 % af Google Søgning-brugerne over 65 anvender den jævnligt til at undersøge helbredsproblemer, og 90 % af Android-brugerne over 65 bruger regelmæssigt deres telefon eller computer til at holde kontakten med deres venner.
- 44 % af Google Søgning-brugerne uden videregående uddannelse anvender den jævnligt til at lære en ny færdighed, og 62 % af YouTube-brugerne uden videregående uddannelse anvender det jævnligt til at lære noget
Værdien af Google-produkter i dagligdagen
I dette kapitel har vi undersøgt nogle af de måder, hvorpå Googles produkter hjælper brugerne med at spare tid i dagligdagen ved at gøre det nemmere at finde oplysninger og holde kontakten.
Der findes mange former for værdi, som ofte ikke medtages i traditionelle studier af økonomisk effekt, der har en tendens til at fokusere på en virksomheds eller et produkts bidrag til BNP.
BNP i sig selv har dog aldrig omfattet alt det, der har værdi for os, eller alle de typer arbejde, vi udfører. BNP tager i bund og grund ikke hensyn til ændringer i vores fritid eller ulønnet arbejde som f.eks. husarbejde eller familietid. De fleste af de former for hjælp, vi har undersøgt i dette studie, øger ikke BNP på den måde, vi normalt måler det. De fleste ville dog være enige i, at de er vigtige.
Hvordan kan vi bedre forstå og måle den værdi, som Google skaber i dagligdagen?
Det kan f.eks. gøres ved at undersøge ændringer i forbrugeroverskuddet. Forbrugeroverskuddet defineres af økonomer som forskellen mellem det beløb, en forbruger er villig til at betale, og det beløb forbrugeren rent faktisk betaler.Â
Dette er især relevant for produkter som Googles, der stort set leveres til slutbrugeren uden monetær opkrævning. Bare fordi de er gratis, betyder det ikke, at de er værdiløse.
For at få større indsigt i værdien af Google brugte vi to slags metoder til at beregne nye estimater for forbrugeroverskuddet af Googles kerneprodukter:
- Hvor det var muligt, udarbejdede vi estimater af værdien af den tid, der spares ved at bruge Google-produkter som f.eks. Søgning, Maps og YouTube.
- Vi benyttede data fra vores forbrugerundersøgelse til at se nærmere på det mindstebeløb, en gennemsnitlig person ville kræve som kompensation for at miste adgang til de enkelte produkter, med udgangspunkt i den metode, der er etableret af andre førende økonomer.14
Resultatet var, at det samlede forbrugeroverskud for Googles produkter i Danmark er omkring 556 danske kroner pr. måned for medianbrugeren:
Google Søgning
For Google Søgning er det samlede forbrugeroverskud lig med 43 milliarder danske kroner
YouTube
For YouTube er det samlede forbrugeroverskud 19 milliarder danske kroner om året
Google Maps
For Google Maps er det samlede forbrugeroverskud 5,8 milliarder danske kroner om året
Gmail
For Gmail er det samlede forbrugeroverskud over 44 milliarder danske kroner om året
Google Docs
For Google Docs er det samlede forbrugeroverskud næsten 9 milliarder danske kroner om året
Forbrugeroverskud (mia.)
Det samlede forbrugeroverskud er lig med 5,2 % af BNP svarende til byggebranchen i Danmark.
Desuden anslår vi, at det samlede forbrugeroverskud fra Android-smartphones i Danmark har en værdi på mere end 29 milliarder danske kroner om året eller 1.965 danske kroner om måneden for medianhusholdningen.15
Denne evidens indikerer, at traditionel statistik som f.eks. BNP ikke er tilstrækkelig til at måle den værdi, som internettet genererer. Andre studier har vist, at den seneste BNP-rate ville stige med 0,7 procentpoint pr. år, hvis værdien af gratis internettjenester medregnes i BNP.
16
I det sidste kapitel ser vi nærmere på, hvordan vores resultater passer ind i litteraturen.
Google hjælper virksomheder med at skabe vækst og innovation
Henvisningstrafikken, som Google genererer, er en meget værdifuld indtægtskilde for danske virksomheder
Udviklingen inden for annoncering har altid været tæt knyttet til ændringer i den bredere økonomiske struktur. Annoncer er med tiden blevet mere personligt tilpassede, målrettede og umiddelbare, og det har genereret vækst og innovation i den bredere økonomi ved at give nye virksomhedsformer mulighed for at komme i kontakt med kunderne og ved at give en ny indtægtskilde til finansieringen af andre.
De første annoncer var i sagens natur lokale. Så tidligt som i romertiden findes der beviser på, at skilte og plakater blev brugt til at tiltrække kunder til lokale forretninger. I det 20. århundrede kom massemedierne, og med dem fulgte en tilstrømning af nye tanker og idéer. Genreunderholdning som f.eks. westernfilm, situationskomedier og nyhedsudsendelser var i vidt omfang forudsat og finansieret af evnen til at definere målgruppesegmenter såvel som at skabe opmærksomhed og sælge annoncer på dette grundlag. Siden da er aviser, radio, tv og masseproducerede magasiner kommet til.
Annoncering på internettet fortsætter på samme måde med at skabe vækst og innovation:
- Gør det nemmere for små virksomheder at nå ud til kunder på verdensplan
- Finansierer nye typer indhold, bl.a. websites, blogs og video
Annoncer er kernen i Googles forretningsmodel for de fleste produkter. Googles vigtigste nyskabelse på annonceområdet var at bruge data til at:
- Hjælpe annoncører med at nå ud til de rette brugere på det bedst mulige tidspunkt
- Hjælpe dem med at sikre, at deres penge er godt givet ud
- Give nichevirksomheder mulighed for at målrette mod brugere med meget specifikke interesser.
Det betyder færre og bedre annoncer for kunden og et meget højere afkast for den virksomhed, som annoncerer.
Den direkte effekt af Google Ads er vigtig for de danske virksomheder, men de organiske henvisninger fra Google Søgning er endnu vigtigere. Vores undersøgelse viser, at 73 % af de danske virksomheder vurderer onlinesøgning som en vigtig måde for kunderne at finde dem på. 69 % af de adspurgte virksomheder var enige i, at søgemaskiner gjorde det langt nemmere for lokale kunder og klienter at finde dem. Ifølge Googles beregninger får virksomhederne i gennemsnit 8 danske kroner tilbage i fortjeneste for hver krone, de bruger på Google Ads. Til at begynde med får hver virksomhed i gennemsnit 2 kr. tilbage for hver krone, de bruger. Dette forstærkes yderligere af trafik fra organiske søgninger. Af andre estimater fremgår det, at virksomhederne får omkring fem klik på deres søgeresultater for hvert klik på deres annoncer.17
Det betyder, at hovedparten af den værdi, som genereres via annoncering på Google, kommer virksomhederne og deres kunder til gode. Vores estimater indikerer, at Google Søgning og Google Ads samlet set genererer økonomisk aktivitet for over 17 milliarder danske kroner for virksomhederne i Danmark.
Som før bygger dette estimat på tredjepartsestimater af annonceomsætningen i Danmark, da Google ikke har givet os nye økonomiske oplysninger, og det kan derfor være en undervurdering af den fulde værdi, som Google skaber i Danmark.18
Det er ikke kun virksomhederne, der drager fordel af den trafik, som Google Søgning og Google Ads genererer. Henvisningstrafikken fra Google Søgning giver også nonprofitorganisationer vigtig opmærksomhed, og Google Ad Grants har i årenes løb tildelt omkring 330 organisationer i Danmark gratis onlineannoncering via Google Ads til en værdi af næsten 160 millioner kroner.
Google Søgning og Google Ads har gjort det meget nemmere for lokale og internationale kunder at finde danske virksomheder
Hvor vigtigt er følgende for, at kunderne kan finde din virksomhed?
Hjælper virksomheder med at eksportere
En af de største forandringer, som internettet har skabt, er, at virksomhederne kan nå ud til alle hjørner af kloden. Samtidig er det blevet nemmere for små virksomheder at konkurrere med større selskaber. Det betyder, at organisationerne ikke længere er nødt til at rekvirere bekostelige annoncekampagner på tv eller på tryk, men kan målrette meget tydeligere mod kunderne.
Værktøjer som Google Ads, Analytics og Market Finder har gjort det meget nemmere for virksomheder i alle størrelser at nå ud til nye kunder, uanset hvor de hører hjemme. 65 % af de adspurgte virksomheder var enige i, at det nu var meget nemmere for globale kunder eller klienter at finde virksomheden i forhold til tiden før søgemaskinerne.
Ser vi kun på virksomheder, som sagde, at en stor del af deres kunder kom fra udlandet, var 68 % enige i, at deres virksomhed ville have betydeligt færre internationale kunder uden onlinesøgning og onlineannoncering.
Hjælper lokale kunder med at finde virksomhederne
Det er ikke kun globale kunder, som Google hjælper virksomhederne med at nå ud til, men også lokale brugere. Værktøjer som Google Maps og Google My Business har gjort det nemmere for brugere på lokalt, regionalt og nationalt plan at finde nye virksomheder som f.eks. restauranter og butikker. Det kan især være vigtigt for dem, der bor på afsidesliggende steder.
Vores forbrugerundersøgelse viste følgende:
Lokal Virksomhed
Lokal Restaurant
Noget nyt
Google er med til at skabe en mere forbrugerorienteret dansk økonomi
Ved at øge gennemsigtigheden for forbrugerne hjælper Google med at skabe bedre kundeservice
Ved at give større gennemsigtighed og flere valgmuligheder har Google Søgning og andre onlineværktøjer øget den effektive konkurrence. Det har ført til mere produktive virksomheder og service af højere kvalitet for slutkunden. I den nuværende økonomi er det meget sværere for en virksomhed at slippe afsted med at levere varer eller ydelser af ringe kvalitet.
De brugere og virksomheder, som deltog i undersøgelsen, var enige: 75 % af kunderne mener, at de træffer bedre købsbeslutninger på baggrund af oplysninger på nettet, og 75 % af virksomhederne mener, at det på grund af internettet er sværere at slippe af sted med at levere dårlig mad eller dårlige varer og ydelser.
Dette sker ikke kun på nettet, men også i den virkelige verden. 65 % af brugerne siger, at de har brugt deres telefon til at undersøge et potentielt køb i en butik i det seneste år. Dette giver dem mulighed for at undgå produkter med dårlige anmeldelser og sørge for, at de betaler en god pris.
Hjælper små virksomheder med at konkurrere og skabe vækst
På grund af de lavere startomkostninger er internetværktøjer ofte særligt vigtige for små virksomheders produktivitet. Alle, der ville starte en stor eksportvirksomhed for tyve år siden, var sandsynligvis nødt til at investere i en international annoncekampagne, interne it-servere og dyre softwarelicenser.
Vores undersøgelse viste følgende for virksomheder med færre end 250 ansatte:
Google gør det nemmere for nye virksomheder at konkurrere med etablerede firmaer
Gratis onlineværktøjer, cloud computing og muligheden for at kommunikere med kunder på tværs af kloden har givet opstartsvirksomhederne markant færre indgangsbarrierer og gjort det nemmere for dem at skabe vækst.
Vores undersøgelse viste følgende for virksomheder, der var mindre end fem år gamle:
Googles produkter åbner op for helt nye virksomhedstyper
YouTubes effekt på økonomien
I flere årtier er udgivere, pladeselskaber og tv-producere blevet oversvømmet af anmodninger fra personer, der ville have en chance for at nå ud til et bredt publikum. YouTube har givet mange et alternativ ved at give dem en platform, hvorfra de kan kommunikere direkte med brugere over hele verden. Engang drømte børn om at blive film- eller sportsstjerner, når de blev voksne, men i dag siger stadigt flere, at deres drøm er at blive vlogger på YouTube.19
YouTube har et samlet publikum på over to milliarder brugere verden over. Der uploades mere end 500 timers indhold hvert minut, og én milliard timers indhold ses hver dag. Dette umådelige publikum understøtter tusindvis af uafhængige youtubere. Antallet af kanaler med mere end én million abonnenter globalt er steget med over 65 % fra år til år, og antallet af kanaler, der tjener femcifrede beløb om året, er steget med over 40 % i forhold til året før.
20 De 10 mest populære danske youtubere har alene fået mere end tre milliarder visninger.
Den økonomiske effekt af Android-udvikling
Android er verdens mest populære app-platform og er med til at sørge for, at det aldrig har været nemmere for app- og spiludviklere at implementere og markedsføre til kunder over hele verden.
Google Play Butik tilbyder i alt omkring 2,7 millioner apps til download21, og mere end 75 milliarder apps blev downloadet globalt i Google Play Butik i 2018.22 Gennemsnitsforbrugeren i avancerede økonomier bruger jævnligt mere end 30 apps og har lige knap 100 apps installeret på sin smartphone.23
Uafhængige estimater viser, at Android-økosystemet samlet set understøtter 40.000 jobs i Danmark.24
Google hjælper medarbejderne med at være mere produktive, tilegne sig nye færdigheder og udvikle deres karrierer
Google hjælper medarbejderne med at være mere produktive
I de seneste fem år har danske virksomheder rapporteret, at de i væsentligt større omfang indfører brugen af e-mail, smartphones, søgemaskiner, onlinekort og onlineprogrampakker til kontorbrug, og de forventer, at denne tendens kun vil stige i de næste fem år. De vigtigste personlige produktivitetsværktøjer for den tidligere generation var pc'en og regnearket, og for den nuværende generation er det formentlig smartphonen og søgemaskinen:
- I løbet af en gennemsnitlig uge var medarbejderne mere tilbøjelige til at bruge Google Søgning i forbindelse med deres arbejde end en bærbar computer, computer, Microsoft Office eller en bil
- Én ud af tre medarbejdere er enige i, at søgemaskiner gør arbejdet nemmere og tager mindre tid.
Brug af internetteknologier over tid
Det er ikke kun Søgning. 27 % af brugerne siger, at smartphones letter deres arbejde, mens 21 % af virksomhedslederne siger, at onlinekort er afgørende for driften af deres virksomhed, og 35 % mener det samme om en onlineprogrampakke til kontorbrug. En tidligere undersøgelse foretaget af Forrester Consulting vurderede, at implementeringen af G Suite og værktøjer som f.eks. Docs, Sheets og Slides potentielt kunne spare medarbejderne 15 minutter til 2 timer pr. uge ved at gøre samarbejdet mere effektivt.25
De arbejdsgivere, vi talte med, var enige i, at internettet har øget produktiviteten og åbnet op for nye måder at arbejde på:
Mange virksomheder benytter i stigende grad udbydere af skytjenester som f.eks. Google Cloud Platform, så deres udvikling forløber gnidningsløst. Ifølge data fra Eurostat bruger over 55,6 % af danske virksomheder cloud computing-tjenester. Gennemsnittet i EU er til sammenligning 26 %.26
Virksomhederne har i gennemsnit fået et nettoudbytte på op til 2,5 kr. for hver krone, der investeres i skytjenester, og nogle af de mest succesfulde brugere af Google Cloud har fået op til 10 kr. i afkast for hver investeret krone. Estimater fra Deloitte viser, at Google Cloud i alt har øget produktiviteten i Danmark med 400 millioner kroner.27
I betragtning af det betydelige antal medarbejdere og virksomheder, som i forbindelse med vores undersøgelse tilkendegav, at de nu bruger og er afhængige af Googles produkter, er dette sandsynligvis et konkret bud. Vi vurderer, at Google Søgning og G Suite alene kunne generere mindst 16 milliarder danske kroner om året i tidsbesparelse for virksomhederne i den danske økonomi.28
Beskyttelse af virksomheder på nettet med førende sikkerhedsfunktioner
Internettet har givet virksomhederne nye muligheder for at spare tid og penge, men det har også skabt potentiale for nye typer risici i forbindelse med brud på datasikkerheden eller tab af data. En nyere virksomhedsundersøgelse viste, at 28 % af de mindre virksomheder i USA havde været udsat for tab af data i de seneste tolv måneder, hvoraf 69 % blev tvunget til at gå offline i en begrænset periode, og 10 % blev tvunget til at erklære sig konkurs.29
Beskyttelse af virksomheder på nettet med førende sikkerhedsfunktioner
Alle Googles produkter, tjenester og infrastrukturer beskytter data ved hjælp af indbyggede sikkerhedsfunktioner, og Google har dedikeret teams og teknologi til konstant at forbedre denne sikkerhed.
Dybdegående beskyttelse
Sikkerheden i Googles infrastruktur er udviklet i lag, der bygger på hinanden, fra datacentrenes fysiske sikkerhed og beskyttelsen af vores hardware og software til de processer, der bruges til at understøtte driftssikkerheden. Denne lagbeskyttelse skaber et stærkt sikkerhedsgrundlag for alt, hvad Google gør.
- Fysisk sikkerhed til beskyttelse af dataintegritet: Google distribuerer data på tværs af flere datacentre, så de automatisk kan flyttes til stabile og beskyttede steder i tilfælde af brand eller katastrofer. Hvert af disse datacentre overvåges og beskyttes døgnet rundt alle ugens dage, og adgangen til dem kontrolleres nøje ved hjælp af sikkerhedsforanstaltninger som f.eks. biometrisk identifikation og laserbaseret overvågning.
- Tilpasset hardware med fokus på sikkerhed: Sikkerhed starter i hardwaren. Google har udviklet processer, der hjælper med at beskytte deres hardware, bl.a. ved hjælp af gennemgang af de leverandører, de samarbejder med, udvikling af tilpassede chips og ved at træffe foranstaltninger i forbindelse med identificering og godkendelse af legitime Google-enheder. Dette grundlag gør det muligt at levere sikkerhed på alle niveauer.
- Kryptering, der beskytter personlige oplysninger og holder dem private: Kryptering giver et endnu højere niveau af sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger i Googles tjenester. I takt med at oprettede data flyttes mellem dine enheder, Googles tjenester og datacentre, beskyttes de af sikkerhedsteknologier som f.eks. HTTPS og Transport Layer Security. Som standard krypterer Google også e-mails, der opbevares eller overføres, og krypterer som standard identitetscookies.
- Processer til sikker drift: Google anvender sikkerhedsovervågning for at beskytte brugere mod malware. Apps overvåges konstant, og programrettelser implementeres via automatiseret netværksanalyse og tilhørende teknologier. Dette giver Google mulighed for at registrere trusler og reagere på dem, så produkter beskyttes mod spam, malware, vira og andre former for skadelig kode.
- Google scanner aktivt for at beskytte mod sårbarheder: Google scanner efter sårbarheder i software ved hjælp af en kombination af kommercielt tilgængelige og specialbyggede interne værktøjer, intensive automatiserede og manuelle indtrængningstests, kvalitetssikringsprocesser, softwaresikkerhedsgennemgange og eksterne kontroller.
- Google udvikler med fokus på sikkerhed: Googles eksperter i sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger samarbejder med udviklerteams om at gennemgå kode og sikre, at produkterne anvender stærk sikkerhedsbeskyttelse.
- Stærke kontrolelementer, der begrænser adgangen til personale, der er tillid til: Google begrænser adgangen til brugernes virksomhedsdata, så det kun er Google-medarbejdere, som skal bruge dataene til at udføre deres arbejde, der har adgang til dem. Dette kan f.eks. være tilfældet, når en kundeservicemedarbejder hjælper en bruger med at administrere sine data. Organisatoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger håndhæver en stærk adgangskontrol. Når Google samarbejder med tredjeparter, f.eks. leverandører af kundeservice, i forbindelse med levering af Google-tjenester, foretages der en vurdering for at sikre, at tredjeparterne leverer det påkrævede niveau af sikkerhed og beskyttelse af personlige oplysninger, som kvalificerer dem til at få adgang til data.
- Håndtering af sikkerhedshændelser i forbindelse med hurtig løsning af problemer ved trusler: Googles sikkerhedsteam arbejder døgnet rundt alle ugens dage for hurtigt at registrere og løse problemer i forbindelse med sikkerhedshændelser og give de relevante personer besked. Programmet til håndtering af sikkerhedshændelser har branchens optimale løsninger som omdrejningspunkt, og det er tilpasset programmet "Håndtering af sikkerhedshændelser hos Google (Incident Management at Google, IMAG)", som er udviklet med henblik på unikke Google-aspekter og Googles infrastruktur. Planerne for håndtering af sikkerhedshændelser testes regelmæssigt, så Google altid er forberedt.
Google hjælper brugerne med at få mere fra hånden, når de er på farten
En gennemsnitlig person i Danmark bruger 0,95 time om dagen eller omkring 350 timer om året på at rejse. Meget af den tid ville indtil for nylig være gået til spilde.
Den stadigt stigende brug af smartphones, med alt fra podcasts til apps, streaming af videoer og gaming, har gjort rejsetiden meget mere underholdende for mange mennesker – men ofte også mere produktiv. Frem for at skulle helt tilbage til skrivebordet for at finde en vigtig oplysning eller besvare en hastebesked er vi nu i stand til i højere grad at reagere øjeblikkeligt.
I vores undersøgelser så vi mange forskellige eksempler på, hvordan danskerne bruger deres smartphone for at holde sig produktive på farten:
Søgning efter oplysninger
HÃ¥ndtering af arbejdsopgaver
Styring af tidsplanen
Google hjælper medarbejderne med at opkvalificere sig og finde nye jobs
Hjælper brugerne med at finde jobs og udvikle sig karrieremæssigt
I mere end 100 år har det været en vigtig del af offentlig politik at hjælpe arbejdstagere med at finde de rette jobs og at oplære dem videre og udvikle deres færdigheder, når de først er kommet i arbejde.
Ved at gøre det nemmere at undersøge forskellige muligheder er søgemaskiner som Google Søgning med til at styrke forbrugervalg, gennemsigtighed og konkurrence.
Et af de vigtigste markeder, hvor dette gør sig gældende, er arbejdsmarkedet. Google Søgning er i stigende grad blevet det primære redskab, som arbejdstagere bruger til at lede efter nye stillinger og efterfølgende til at forbedre deres færdigheder.
Hvert år anvendte brugerne af Google Søgning den til følgende:
Dette er især tilfældet for yngre arbejdstagere. 68 % af de 18-24-årige og 67 % af de 25-34-årige brugere af Søgning siger, at de bruger den mindst én gang om året til at lede efter nyt arbejde og henholdsvis 55 % og 55 % bruger den til at få tips til at skrive et godt cv.
Hjælper ledere med at lære mere på arbejdet
Virksomhedsejere og ledere bruger som arbejdsstyrken også i stigende grad Google-produkter til at holde sig ajour med tendenser og muligheder, være opmærksom på, hvad deres konkurrenter foretager sig, og løbende forbedre arbejdsgange og administration.
Vores virksomhedsundersøgelse viste, at følgende blev gjort mindst én gang om måneden:
Kunstig intelligens vil i fremtiden give medarbejderne mulighed for at være endnu mere produktive.
I de første tyve år kom størstedelen af den værdi, der blev genereret af Googles tjenester, fra forbedret adgang til oplysninger og kommunikation. I de næste tyve år vil den værdi, der genereres af brugen af kunstig intelligens og maskinlæring til at automatisere rutineopgaver, med stor sandsynlighed blive lige så vigtig. Googles administrerende direktør har udtalt, at virksomheden er klar til at gå fra at være "en virksomhed, der hjælper dig med at finde svar, til at være en virksomhed, der hjælper dig med at få tingene gjort."30
Mens branchen er ved at tilpasse sig den næste bølge af teknologier, som big data, kunstig intelligens og avanceret robotvidenskab, kan vi se, at virksomheder i hele Danmark allerede har inkorporeret internetteknologi i deres daglige drift, beslutningsprocesser, salg og marketing.
To tredjedele af de danske virksomheder forventer, at størstedelen af deres arbejdsstyrke inden for de næste fem år vil gøre brug af datavidenskab og maskinlæring.
Det kan være vanskeligt at forudsige fremtiden for en specifik virksomhed, men vi kan med større sikkerhed forudsige, hvilket potentiale kunstig intelligens og den digitale branche har for økonomien som helhed.
Overordnet set viser vores estimater, at kunstig intelligens har potentialet til at løfte økonomien i Danmark med 16 % inden 2030, hvilket betyder en gennemsnitlig vækstrate på i gennemsnit 1,46 procentpoint om året. Det svarer til 34 mia. DKK ekstra i BNP eller 5.800 DKK ekstra pr. dansker, hvert eneste år.
Ud over at hæve levestandarden kan kunstig intelligens også være med til at gøre selve arbejdet mere behageligt ved at frigøre tid, som medarbejderne i stedet kan bruge på kreative eller meningsfulde opgaver.
Eksempelvis bruger en gennemsnitlig medarbejder i Danmark mere end 45 minutter om dagen på administrative opgaver som f.eks. at lave papirarbejde, registrere udgifter eller at booke mødelokale.
Ved hjælp af produkter som Assistent og Duplex har Google allerede vist eksempler på teknologi, der kan foreslå standardsvar på e-mails, finde et passende tidspunkt til et møde eller booke en aftale.
Hvis vi kunne bruge kunstig intelligens til at udføre bare 10 % af den gennemsnitlige medarbejders administrative opgaver, ville det spare dem, hvad der svarer til 13 timers arbejde om året – og ville i sig selv hæve produktiviteten med 0,91 %.
Google bestræber sig på at skabe bæredygtig økonomisk vækst og hjælper andre med at gøre det samme
Google er en bæredygtig virksomhed
I den resterende del af denne rapport ser vi nærmere på, hvordan Google gør folk og medarbejdere mere effektive, så de sparer både penge og tid.
Lige så vigtig er dog en anden slags effektivitet: Vi vil sikre, at de produkter og tjenester, vi forbruger, optager færre af planetens begrænsede fysiske ressourcer. Ved at udbrede den digitale revolution til den fysiske verden og i større grad at anvende kunstig intelligens, smarte teknologier og bedre data har vi store muligheder for at forbedre ressourceeffektiviteten i vores samfund og øge bæredygtigheden. Denne proces er allerede i gang. Google har allerede oplevet en markant øget energieffektivitet ved at bruge kunstig intelligens i udviklingen af sine datacentre: De anvender 50 % mindre energi end et typisk datacenter, og sammenlignet med for fem år siden har de opnået syv gange så høj dataydeevne ved brug af den samme mængde strøm.31 Samtidig har andre dele af virksomhedens arbejde vist potentiale for at øge værdien af vindenergi med 20% ved at forbedre dens forudsigelighed og øge dens pålidelighed for virksomheder.
Mere generelt har den digitale revolution som helhed været med til at skabe en dematerialisering af økonomien ved at afvikle forbindelsen mellem vækst og ressourceanvendelse. Frem for at vi hver især opretter og ejer 20 forskellige værktøjer, har vi i stigende grad udskiftet dem med multifunktionelle enheder såsom smartphones. På samme tid er vores bibliotek med DVD'er og CD'er blevet erstattet af streamingmedier. Ny teknologi kan på længere sigt i stigende grad erstatte fysiske rejser eller andre ressourcekrævende varer.
Google er verdens største erhvervskøber af vedvarende elektricitet. Siden 2017 har de dækket 100 % af elektriciteten til deres drift med køb af vedvarende elektricitet. Google har i alt købt næsten 26 millioner MWh vedvarende energi globalt set. Ved at drive deres datacentre med vedvarende energi har de reduceret forbruget af virtuelt vand med 88 % sammenlignet med køb af strøm til forsyningsnettet.
Takket være sine programmer for vedvarende energi og CO2-offset har Google været CO2-neutrale siden 2007. De har derudover reduceret deres overordnede CO2-intensitet med 86 % siden 2011.
Virksomheden har sat sig et langsigtet mål om ikke bare at udligne sit energiforbrug hen over året, men om at drive sit foretagende med CO2-fri energi 365 dage om året, 24 timer i døgnet.
Google-produkter hjælper andre med at reducere deres CO2-udledning
Google-produkter er med til at reducere vores belastning på miljøet og gøre os mere bæredygtige: Google Maps reducerer f.eks. den mængde tid, vi bruger i bilen. Og internettjenester gør det nemmere at arbejde hjemmefra, så vi kan reducere pendlertiden og de miljømæssige omkostninger.
Baseret på evidens fra vores opinionsundersøgelser reducerer Google Maps den tidsmængde mennesker bruger i biler, fordi brugere ændrer deres rejseruter. . Det kan også gøre det nemmere for folk at gå, da de føler sig mere sikre på, at de ikke farer vild. 35 % af Google Maps-brugerne siger, at det mindst én gang om måneden giver dem mulighed for at gå eller cykle i stedet for at køre.
I alt giver Google Maps over 1 milliard kilometer rutevejledninger hver dag, mens vi i Danmark estimerer, at den rejsetid som spares ved brug af Google Maps sparer 40 tusind tons CO2., hvilket svarer til at flyve jorden rundt ca. 14.000 gange.
Google-værktøjer gør det, som vores erhvervsundersøgelse viste, nemmere for folk at arbejde hjemmefra. Dette reducerer både pendlertid og miljøpåvirkning. Hvis den gennemsnitlige danske medarbejder arbejder hjemmefra en ekstra dag om måneden, vil dette i sig betyde en reduceret CO2-udledning på omkring 130.000 ton om året.
Google Søgning og YouTube giver folk en bedre forståelse af miljøet og deres indvirkning på det. Vi ved fra vores undersøgelser, at folk bruger Google Søgning til at blive ansvarsbevidste og miljøvenlige borgere. 22 % af brugerne af Søgning har inden for det seneste år undersøgt deres miljøpåvirkning nærmere.
Procentvise antal, der bruger Google Søgning til at finde oplysninger om deres miljø
Værktøjer til smarthjem hjælper kunderne med at reducere deres eget energiforbrug. Nest-termostater har globalt set hjulpet kunderne til at opnå en energibesparelse på mere end 29 milliarder kWh. 32
Beregning af Googles samlede effekt på økonomien
Hvordan kan vi beregne den samlede virkning, som digitale produkter og tjenester som Google har på økonomien, samfundet og levestandarden i Danmark?
Traditionelle studier af økonomisk påvirkning har ofte fokuseret på, hvilken virkning en virksomhed eller et produkt har på bruttonationalproduktet (BNP). BNP har dog i sig selv aldrig omfattet alle de ting, vi værdsætter, eller alle typer arbejde. Taget helt bogstaveligt tager BNP ikke højde for ændringer i vores fritid eller den mængde arbejde, vi udfører i roller uden for markedet, f.eks. husarbejde eller familiepleje.
Dette har i de fleste tilfælde ikke haft den helt store betydning. Der er rimelige beviser for, at der er en stor sammenhæng mellem BNP og andre ting, vi værdsætter højt, som f.eks. et rent miljø eller overordnet tilfredshed. BNP måler muligvis ikke alt, der har betydning, men er stadigvæk rimeligt repræsentativ.
Hvis der er én ting, en økonom finder bemærkelsesværdigt ved den digitale økonomi, så er det, i hvor høj grad den er gratis. Verdens syv mest populære websites – Google, YouTube, Facebook, Baidu, Wikipedia, Reddit og Yahoo!33 – er alle gratis at bruge. Som mange har forudset, har den moderne smartphone erstattet det, der tidligere ville have været mange separate enheder, der ville koste tusindvis af kroner, heriblandt telefon, kamera, videokamera, spilkonsol, vækkeur, kort, satellitnavigation, bog, fjernsyn, DVD-afspiller, Walkman, stopur, lommelygte, betalingskort, lommespejl, skridttæller, bærbar højttaler og kompas.
Som vi også har udforsket i denne rapport, er digitale tjenester i stigende grad også med til at spare os tid i arbejde uden for arbejdsmarkedet ved at gøre det nemmere at lave husarbejde eller gør det selv-projekter. Samtidig kan de digitale tjenester også bruges til opgaver, vi normalt ville have betalt andre for at gøre for os, som at bestille en flyrejse eller en ferie eller søge nye karrieremuligheder.
Â
Kombinationen af manglende priser og det forhold, at digitale tjenester er en helt ny varetype (der findes ikke rigtig nogen ikke-digital pendant til en søgemaskine), gør det mere udfordrende for økonomer og statistikere at beregne, hvor stor betydning de har for forbrugerne.
Â
Økonomer har ikke desto mindre udviklet forskellige metoder, der gør det muligt at beregne, hvor meget værdi (eller forbrugeroverskud) der genereres af ikke-prissatte varer, hvilket vi i denne artikel har anvendt på Google-produkter, herunder:
- Brug af tid eller opmærksomhed som erstatning for de omkostninger, vi er parate til at betale for digitale tjenester. Penge er ikke den eneste omkostning, der er forbundet med brugen af en vare eller tjeneste: Vores tid er også værdifuld. Ifølge vores undersøgelse bruger en gennemsnitlig dansker, der er online, mere end én time om dagen på sin smartphone. Denne tid rummer en betydelig offeromkostning i forhold til alle de andre ting, vi kunne foretage os enten i vores fritid eller på arbejde, hvilket indikerer, at vi opfatter den digitale tjeneste som værende mindst lige så værdifuld som alternativet.
- Enkeltpersoner bliver bedt om at vurdere, hvor meget de hypotetisk set ville være villige til at betale for en gratis tjeneste. Eller de kan blive spurgt om, hvor stort et beløb de ville være villige til at tage imod for at opgive tjenesten. Økonomer og samfundsforskere har i flere årtier eksperimenteret med at finde den bedste måde at udspørge enkeltpersoner om deres præferencer i forhold til ikke-prissatte varer, som f.eks. en naturpark eller ren luft. Når de udvikles på den rette måde, kan disse undersøgelser give overraskende nøjagtige resultater. I fremtiden kan nye løsninger for masseundersøgelser på nettet som f.eks. Google Forbrugerundersøgelser og big data, der er gjort muligt med internettet, potentielt gøre det muligt for os at forbedre nøjagtigheden, hastigheden og pålideligheden af vores økonomiske statistikker markant. På denne måde har vi bedre mulighed for at måle, hvad der er vigtigst for os som enkeltpersoner.
- Sammenligning af præferencer for en gratis vare sammenlignet med en prissat vare. Til sidst synes vi ofte, det er nemmest at sammenligne forskellige varer frem for at prøve at finde på en hypotetisk pris (hvilket vi sjældent gør i det virkelige liv): Vil folk f.eks. helst give afkald på deres vaskemaskine eller deres opvaskemaskine? Ved at sammenligne prissatte med ikke-prissatte varer kan vi rangere varerne og dermed foretage en vurdering af, hvor værdifulde de gratis varer er.
Hvor det har været muligt, har vi forsøgt direkte at beregne den tid, der spares ved brug af Google-tjenester. I andre tilfælde har vi været nødt til at benytte udtrykte præferencer, hvilket længe har været gængs praksis inden for andre områder, hvor der er udfordringer forbundet med værdiansættelse, f.eks. miljøøkonomi. Estimaterne fungerer på den måde, at en person bliver spurgt om, hvorvidt vedkommende ville være villig til at miste adgang til et bestemt produkt mod at modtage pengebeløb af varierende størrelse. Antagelsen er, at tjenesten må være mindst det pågældende beløb værd, hvis vedkommende afviser aftalen. Andre undersøgelser har vist, at denne slags estimater giver et forholdsvis pålideligt estimat af den værdi, der genereres af digitale tjenester (se feltet nedenfor): Deltagerne i undersøgelsen giver tilsvarende svar, selv når der er en virkelig, ikke-hypotetisk risiko for at miste adgang, hvis de ikke gav et nøjagtigt estimat.
Vi bad desuden deltagerne i vores undersøgelse om at rangere Søgning, YouTube og deres smartphone i forhold til andre forbrugsvarer efter, hvilke varer de helst ville undgå at skulle give afkald på. Undersøgelsen viste, at danskere, der bruger internettet, i gennemsnit hellere ville miste adgang til online- eller papiraviser frem for deres smartphone eller en søgemaskine.
Et andet spørgsmål kunne f.eks. gå på, hvad vi måler i forhold til: Hvis Google ikke eksisterede, hvordan ville verden så se ud? En anden søgemaskine ville formodentlig være markedsførende, men hvordan ville kvaliteten være? I kraft af omfanget af det forbrugeroverskud, vi fandt frem til, ville et alternativ, der var bare 10 % værre, betyde væsentligt reduceret forbrugervelfærd. I de fleste tilfælde spurgte vi i vores undersøgelser altid deltagerne om værdien af et specifikt Google-produkt frem for en generisk kategori. På den måde fik de den hypotetiske mulighed for at skifte til en konkurrent, selv hvis de mistede adgang til Google-produktet. Dette gør vores undersøgelse anderledes fra mange andre undersøgelser, der er blevet foretaget af værdien af digitale produkter. De høje værdier, der kom frem i vores undersøgelse, tyder på, at mange folk sætter særligt stor pris på Googles tjenester. I alt viser vores estimater, at et konservativt estimat af det samlede forbrugeroverskud genereret af Googles tjenester i Danmark er på 120 milliarder DKK om året eller omkring 6.677 DKK om året for medianbrugeren. Vi mener, at dette arbejde understøtter den voksende mængde af beviser i forskningslitteraturen for, at digitale tjenester skaber betydelig værdi, der ikke er målt, for almindelige resultater. Mens vores estimat allerede er et højt tal, så viser andre studier, at den samlede værdi af onlinesøgninger kunne være på hele 15.600 USD pr. person om året.34
Andre estimater af den forbrugerværdi, der genereres af den digitale økonomi
Estimaterne af den værdi, der produceres af den digitale økonomi, kan være af meget varierende størrelsesorden, afhængigt af hvilke metoder og antagelser der anvendes. Generelt viser selv de mest konservative estimater dog, at onlinetjenester genererer markant overskudsværdi ud over, hvad brugerne direkte betaler.
Goolsbee og Klenows artikel Valuing Consumer Products by the Time Spent Using Them: An Application to the Internet (2006) bruger offeromkostningen ved fritid, der bruges på internettet, til at beregne et samlet forbrugeroverskud svarende til 3.000 USD i gennemsnit i USA.
McKinseys rapport The Web’s €100 billion surplus (2011)35 brugte metoder med udtrykte præferencer til at beregne det samlede forbrugeroverskud genereret af onlinetjenester, modregnet forbrugernes ønske om at undgå reklamer eller at dele deres data. Ifølge deres estimat blev der skabt et månedligt forbrugeroverskud svarende til 3,1 EUR for søgninger, 3,2 EUR for e-mails, 1,1 EUR for kort og 0,9 EUR for videoer.
Brynjolfssons og Ohs artikel The Attention Economy: Measuring the Value of Free Digital Services on the Internet (2012)36 opdaterede den metode, der blev anvendt af Goolsbee og Klenow (2006), så de tager højde for, at internettet muligvis helt erstatter det at se fjernsyn. Deres undersøgelse viser, at gratis onlinesider skaber, hvad der svarer til 500 USD pr. person i forbrugeroverskud.
Brynjolfssons, Eggers' og Gannamenis artikel Using Massive Online Choice Experiments to Measure Changes in Well-Being (2017) brugte onlineundersøgelser til at undersøge både villigheden til at modtage kompensation i stedet for digitale varer og til at lave en rangering af forskellige varer. De påviste betydeligt højere tal, med årlige forbrugeroverskud svarende til henholdsvis 17.500 USD for søgninger, 8.400 USD for mails, 3.600 USD for kort og 1.700 USD for videoer. For at kunne teste, hvor pålidelige disse tal er, foretog de et mindre eksperiment, hvor de rent faktisk fik nogle personer til at stoppe brugen af onlinetjenesterne. Eksperimentet viste, at dette kun resulterede i mindre ændringer i værdiansættelsen. De foretog desuden et rangeringseksperiment, der viste, at det at opgive søgemaskiner, e-mail og smartphones alle rangerede et sted, der svarede til at miste mellem 500 og 1000 USD om året.
Metode
Som beskrevet i hovedrapporten er det ekstremt udfordrende at estimere den værdi, der skabes af digitale produkter - og det gælder især for produkter, der tilbydes uden monetær opkrævning, som bruges vidt i hele økonomien og indeholder elementer af både forbrug og produktion, hvilket gør sig gældende for mange Google-produkter.
Vi mener, at vores estimater bunder i konservative antagelser, men det er værd at være bevidst om deres begrænsninger:
- Mange af vores estimater tager udgangspunkt i bruttoeffekten af Googles produkter, da det er vanskeligt at kvantificere med nøjagtighed, hvordan en kontrafaktisk verden uden Google ville se ud.
- Omvendt har det i nogle tilfælde ikke været muligt at vurdere det fulde omfang af alle effekter, som Googles produkter skaber, hvilket tyder på, at vores estimater bør ses som en nedre grænse.
- Mange af vores estimater gør brug af nye undersøgelser, der er udført i forbindelse med denne rapport, men som i enhver undersøgelse kan forbrugerne undervurdere eller overvurdere deres brug af produkterne. De komplette tabeller med undersøgelsesdata, der er brugt i denne rapport, er tilgængelige i et onlineappendiks.
- De bedste fremgangsmåder på mange af disse områder, f.eks. værdiansættelse af en times fritid eller brug af udtrykte præferencer til beregning af forbrugeroverskud, er stadig genstand for aktiv akademisk debat.
- Google har ikke leveret nye eller interne data til at generere disse estimater. Alle vores modeller er baseret på offentlige data eller data fra tredjeparter side om side med vores egne interne estimater.
Forbrugerfordele
Google Søgning
Vores overordnede estimat af det samlede forbrugeroverskud af Google Søgning er beregnet som det geometriske gennemsnit af:
- Sparet tid. Ved at følge den metode, der er beskrevet af Varian (2011), antager vi, at der spares 15 minutter pr. spørgsmål ved at bruge Google, og at en gennemsnitlig person stiller ét spørgsmål, der kan besvares, hver anden dag. Tidsbesparelsen værdiansættes i de selvrapporterede undersøgelsesdata for gennemsnitsindkomster, og vi skalerer det overordnede estimat efter tredjepartsestimater for internetprævalens og undersøgelsesoplysninger om brugen af Google Søgning. Få flere oplysninger om denne overordnede tilgang iEconomic Value of Google– en præsentation af Googles Chief Economist Hal Varian.
- Udtrykt præference (kompensationskrav). Som en del af vores undersøgelse stillede vi deltagerne et enkelt diskret spørgsmål med binær svarmulighed: "Ville du foretrække at beholde adgangen til Google Søgning eller undvære adgangen til Google Søgning i én måned mod at få [beløb]". Beløbet blev randomiseret mellem 10 kr., 20 kr., 50 kr., 100 kr., 200 kr., 500 kr., 1.000 kr., 2.000 kr. og 4.000 kr. Vi foretog en lineær regression af undersøgelsesresultaterne for at udlede en efterspørgselskurve og brugte den til at beregne det samlede forbrugeroverskud pr. bruger. Til sidst skalerede vi dette estimat efter tredjepartsestimater for internetprævalens og undersøgelsesoplysninger om brugen af Google Søgning.
Jævnfør Brynjolfsson et al. (2017) valgte vi en Willingness to Accept (WTA) snarere end Willingness to Pay-formatet til vores angivne præferencespørgsmål, da vi mente, at dette bedst matchede status quo i betragtning af at størstedelen af Google-tjenester tilbydes uden monetær opkrævning.
Som med mange andre produkter er det gennemsnitlige forbrugeroverskud betydeligt højere end medianen. Der er med andre ord nogle få dedikerede brugere, der anvender det uforholdsmæssigt mere end gennemsnittet.
Med henblik på at undgå vildledende tal på husstandsniveau tog vi udgangspunkt i et separat estimat af mediankompensationskravet i stedet for den gennemsnitlige husstandsværdi for kompensationskrav. Dette estimat er udledt ved at foretage en ny regression af vores undersøgelsesdata med en eksponentiel metode, som vi mente havde større sandsynlighed for nøjagtigt at repræsentere bunden af distributionen.
Google Maps
Vores overordnede estimat af det samlede forbrugeroverskud af Google Maps er beregnet som det geometriske gennemsnit af:
- Sparet tid. Vi beregner tidsbesparelsen med Google Maps ved hjælp af estimater for sparet tid via avancerede rejseinformationssystemer fra Levinson (2003) og samlet rejsetid efter transportmiddel fra vores undersøgelse, som er kalibreret efter data fra Transportvaneundersøgelsen (TU) om den samlede mængde tid, der bruges på transport. Tidsbesparelsen værdiansættes til 37.5 % af den estimerede timeindkomst for brugere af Google Maps og følger standardpraksis for beregning af værdien af sparet transporttid.
- Udtrykt præference. Som med Google Søgning stillede vi deltagerne et enkelt diskret spørgsmål med binær svarmulighed: "Ville du foretrække at beholde adgangen til Google Maps eller undvære adgangen til Google Maps i én måned mod at få [beløb]". Beløbet blev randomiseret mellem 10 kr., 20 kr., 50 kr., 100 kr., 200 kr., 500 kr., 1.000 kr., 2.000 kr. og 4.000 kr. Vi foretog en lineær regression af undersøgelsesresultaterne for at udlede en efterspørgselskurve og brugte den til at beregne det samlede forbrugeroverskud pr. bruger. Til sidst skalerede vi dette estimat efter tredjepartsestimater for internetprævalens og undersøgelsesoplysninger om brugen.
- Brug af Google Maps. Vi konstruerede desuden et separat estimat af mediankompensationskravet for at miste Google Maps og anvendte dette tal til vores estimater pr. person og pr. husstand.
YouTube
Vores overordnede estimat af det samlede forbrugeroverskud af Google Søgning er beregnet som det geometriske gennemsnit af:
- Sparet tid. Ved at ekstrapolere fra den metode, der er beskrevet af Varian (2011), antager vi, at der spares 11 minutter pr. spørgsmål ved at bruge YouTube, og vi anvender selvrapporterede undersøgelsesdata til at kalibrere antallet af spørgsmål, der stilles. Tidsbesparelsen værdiansættes i de selvrapporterede undersøgelsesdata for gennemsnitsindkomster, og vi skalerer det overordnede estimat efter tredjepartsestimater for internetprævalens og undersøgelsesoplysninger om brugen af YouTube.
- Udtrykt præference (kompensationskrav). Som en del af vores undersøgelse stillede vi deltagerne et enkelt diskret spørgsmål med binær svarmulighed: "Ville du foretrække at beholde adgangen til [produkt x] eller undvære adgangen til [produkt x] i én måned mod at få [beløb]". Beløbet blev randomiseret mellem 10 kr., 20 kr., 50 kr., 100 kr., 200 kr., 500 kr., 1.000 kr., 2.000 kr. og 4.000 kr. Vi foretog en lineær regression af undersøgelsesresultaterne for at udlede en efterspørgselskurve og brugte den til at beregne det samlede forbrugeroverskud pr. bruger. Til sidst skalerede vi dette estimat efter tredjepartsestimater for internetprævalens og undersøgelsesoplysninger om brugen af [produkt x].
Gmail og Google Docs
Da vi ikke havde estimater af tidsbesparelser for disse produkter, benyttede vi i stedet estimater, som igen var hentet fra udtrykte præferencer, og fulgte den samme procedure. Vi stillede deltagerne i vores undersøgelse et enkelt diskret spørgsmål med binær svarmulighed: "Ville du foretrække at beholde adgangen til [Gmail/Google Docs] eller undvære adgangen til [Gmail/Google Docs] i én måned mod at få [beløb]". Beløbet blev randomiseret mellem 10 kr., 20 kr., 50 kr., 100 kr., 200 kr., 500 kr., 1.000 kr., 2.000 kr. og 4.000 kr. Vi foretog en lineær regression af undersøgelsesresultaterne for at udlede en efterspørgselskurve og brugte den til at beregne det samlede forbrugeroverskud pr. bruger. Til sidst skalerede vi disse estimater eftertredjepartsestimater for internetprævalens og undersøgelsesoplysninger om brugen af de enkelte produkter. Vi konstruerede desuden et separat estimat af mediankompensationskravet for hvert produkt, som vi anvendte til angivne estimater pr. person og pr. husstand.
Android
Ud over at måle det forbrugeroverskud, som enkelte personer fik fra individuelle Google-tjenester, undersøgte vi også det overordnede forbrugeroverskud, som danskerne får fra deres smartphone.
Vi stillede deltagerne i vores undersøgelse et enkelt diskret spørgsmål med binær svarmulighed: "Ville du foretrække at beholde adgangen til din smartphone eller undvære adgangen til din smartphone i én måned mod at få [beløb]". Beløbet blev randomiseret mellem 10 kr., 20 kr., 50 kr., 100 kr., 200 kr., 500 kr., 1.000 kr., 2.000 kr. og 4.000 kr.
Vi skalerede derefter dette tal efter Androids markedsandel i Danmark og et estimat fra Lee (2016) af proportionen af nettoforbrugeroverskud for smartphones, eksklusiv substitutionsgrad.
Vi har ikke medtaget dette estimat i vores tal for den samlede værdi, som Google skaber i Danmark, på grund af overlapningen med individuelle tjenester – vi sætter pris på vores telefon, fordi den bl.a giver os adgang til Søgning, Maps, Gmail eller YouTube – og på grund af udfordringerne ved at dekomponere den værdi, der kan tilskrives software og hardware.
Virksomhedsfordele
Google Ads
Vi følger præcedens for tidligere rapporter om Googles påvirkning og bruger data fra tredjeparter til at estimere den samlede størrelse af det danske marked for Google Ads ved at kombinere data fra PWC's Global Entertainment & Media Outlook om det samlede danske marked for betalt søgning med andre estimater af Googles markedsandel.
Ved hjælp af metoden i den amerikanske Google Economic Impact Report skalerer vi derefter denne omsætning med en formodet faktor for investeringsafkast på 8 ud fra følgende:
- Varian (2009) estimerer, at virksomheder gennemsnitligt tjener 2 USD for hver dollar, de bruger på AdWords.
- Jansen og Spink (2009) estimerer, at virksomheder får 5 klik på deres søgeresultater for hvert klik på deres annoncer.
- Google estimerer, at søgeklik er ca. 70 % så værdifulde som annonceklik.
- Det samlede investeringsafkast er dermed 2 * udgift + 70 % * 5 * 2 * udgift - udgift = 8 (udgift).
Få flere oplysninger om denne metode på https://economicimpact.google.com/methodology/
AdSense
For at estimere den samlede danske AdSense-omsætning skalerer vi Googles trafikanskaffelsesomkostninger (TAC) i 2018 for netværksmedlemmer efter Danmarks andel af det globale displayforbrug, som er udledt af data fra PWC's Global Entertainment & Media Outlook. Vi inkluderer desuden det estimerede afkast til annoncører ved at bruge oplysninger fra Kireyev et al. (2013) om det estimerede investeringsafkast af displayannoncering.
YouTube
For at kunne udregne den samlede danske omsætning for danske brugere har vi samlet:
- Googles rapporterede globale YouTube-annonceindtægter for 2019
- PWC Global Entertainment & Media Outlookdata om de samlede danske videoannonceindtægter som en andel af de globale indtægter
- Sandvine-data om YouTubes 2017-andel af EMEA-videobåndbredde
- AdStage data om YouTube CPC and CTRs
Vi skalerer derefter dette yderligere med en antaget konservativ ROI-faktor.
Dette skaleres herefter yderligere med en formodet konservativ faktor for investeringsafkast.
Android
Vi skalerer App Annie 2019-data om verdensomspændende Android app store forbrugerforbrug og Android-indtægtsandel ved Caribou Digital (2016)s estimat af danske-andelen af den samlede app store værdi, der er fanget, og en 70% indtægtsandel for udviklerne. Derefter skalerer vi dette alt efter forholdet mellem app-butiksindtægter og samlede indtægter, inklusive konsulentarbejde, afledt af Card og Mulligan (2014).
AI: kunstig intelligens
Vi benytter estimater fra McKinsey Global Institute (2017) af omfanget af automatiserbare jobs i Danmark og antager konservativt, at de kombinerede omkostninger til software og hardware for automatiserede opgaver udgør 10 % af omkostningerne til menneskelig arbejdskraft. Vi antager efterfølgende, at automatiseringen finder sted i løbet af 50 år og følger en logistisk S-kurve, hvor den danske status for indførelse erstattes af den nuværende forsinkelse i indførelsen af internettet i forhold til USA.
Vi benytter undersøgelsesdata om gennemsnitligt tidsforbrug på administrativt arbejde for at estimere den potentielle effekt på administrative opgaver.
- Internet Trends 2019, Mary Meeker, Bond
- Forfatterens beregning udledt fra https://www.seagate.com/files/www-content/our-story/trends/files/idc-seagate-dataage-whitepaper.pdf
- Antal varenumre i et almindeligt supermarked fra https://www.fmi.org/our-research/supermarket-facts; antal varenumre hos en onlineforhandler fra https://www.scrapehero.com/number-of-products-on-amazon-april-2019/; antal uploads til YouTube fra https://www.statista.com/statistics/259477/hours-of-video-uploaded-to-youtube-every-minute/
- Consumer Surplus in the Digital Economy: Estimating the Value of Increased Product Variety at Online Booksellers, Erik Brynjolfsson, Yu (Jeffrey) Hu, Michael D. Smith, 2003
- Herunder Google Economic Impact (USA, 2019, Google), Google’s Impact in the UK: At Home, At School At Work (Storbritannien, 2018, Public First), Google’s Economic Impact (Canada, 2018, Deloitte), Google Economic and Social Impact (New Zealand, 2017, AlphaBeta), Google Economic and Social Impact (Australien, 2015, AlphaBeta) og Google’s Economic Impact: United Kingdom (Storbritannien, 2014, Deloitte)
- FÃ¥ flere oplysninger om vores komplette metode i appendikset i slutningen af denne rapport
- https://stats.oecd.org/index.aspx?DataSetCode=ANHRS#
- Economic Value of Google, Hal Varian
- Medmindre andet er angivet, bruger vi "jævnligt" i denne rapport for at betegne en handling, der udføres mindst én gang om måneden.
- https://www.jstor.org/stable/20865386?seq=1#page_scan_tab_contents https://pdfs.semanticscholar. org/7dab/41504f61a8f85fc83c26e6700aad34a251c5.pdf 2
- https://www.thinkwithgoogle.com/data/youtube-viewership-statistics/
- https://gs.statcounter.com/os-market-share/mobile/denmark
- Verdensbanken. 2009. World Development Report 2009 : Reshaping Economic Geography. Verdensbanken.
- Using Massive Online Choice Experiments to Measure Changes in Well-Being, Brynjolfsson, Eggers og Gannameni, 2017
- Noget af denne værdi overlapper med forbrugeroverskuddet fra Googles andre kerneprodukter som f.eks. Søgning eller YouTube. Vi har derfor ikke medtaget den i den samlede værdi.
- The Attention Economy: Measuring the Value of Free Digital Services on the Internet, Brynjolfsson and Oh, 2012
- https://economicimpact.google.com/methodology/
- FÃ¥ flere oplysninger om vores komplette metode i appendikset til sidst i denne rapport
- Se f.eks. her eller her.
- https://variety.com/2019/digital/news/youtube-2-billion-users-tv-screen-watch-time-hours-1203204267/, https://www.youtube.com/yt/about/press/ OG https://www.statista.com/statistics/259477/hours-of-video-uploaded-to-youtube-every-minute/
- https://www.statista.com/statistics/266210/number-of-available-applications-in-the-google-play-store/
- Store Intelligence Data Digest Q4 and Full Year 2018, Sensor Tower
- The State of Mobile 2019, App Annie
- The App Economy in Europe: Leading Countries and Cities, Dr Michael Mandel og Elliot Long, Progressive Policy Institute, 2017
- The Total Economic Impact of Google Apps for Work, Forrester Consulting, 2015
- https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/Cloud_computing_-_statistics_on_the_use_by_enterprises
- Beregning af Public First baseret på Economic and social impacts of Google Cloud, Deloitte, September 2018
- Det antages, at halvdelen af danske medarbejdere bruger Google Søgning ugentligt, og at 20 % af medarbejderne bruger G Suite. Baseret på arbejde, der er udført af Forrester Consulting, antager vi, at alle G Suite-brugere sparer mellem 15 minutter og 2 timer pr. uge. Vi antager forsigtigt, at medarbejderne undersøger ét spørgsmål via Google Søgning om ugen, og at dette giver dem en tidsbesparelse på 15 minutter. Den samlede tidsbesparelse konverteres til et pengebeløb ved hjælp af det danske gennemsnitsoutput pr. time.
- https://staysafeonline.org/small-business-target-survey-data/
- https://www.youtube.com/watch?v=lyRPyRKHO8M&feature=youtu.be
- https://services.google.com/fh/files/misc/google_2019-environmental-report.pdf
- https://services.google.com/fh/files/misc/google_2019-environmental-report.pdf
- https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_most_popular_websites
- Using Massive Online Choice Experiments to Measure Changes in Well-Being, Brynjolfsson, Eggers og Gannameni, 2017
- The Web’s €100 billion surplus, McKinsey, 2011
- The Attention Economy: Measuring the Value of Free Digital Services on the Internet, Brynjolfsson og Oh, 2012